Mallehøjes historie 1843 til 2003

Den første, der bebyggede og beboede Mallehøje hed Markus Pedersen.

D. 13. April,1843 købte Otto Jensen så Mallehøje – på nær 3 måneder havde Mallehøje været i samme slægts eje i 160 år – 6 generationer havde beboet ejendommen.

15. Januar 2003. Købte nuværende ejer ejendommen, og en lang , slægtshistorie på Mallehøje er nu slut.... Men absolut ikke glemt. Derfor dette lille skrift.

Otto Jensen var ueksamineret omgangslærer. Han blev gift 28. December 1837 med en ung enke, Ane Marie Pedersdatter. Den unge enke havde en dreng på 2 år med fra sit første ægteskab, og sammen fik de 5 børn.

En kombination af hendes dygtighed og praktiske arbejdssans, og hans boglige viden om agerdyrkning gjorde, at de i løbet af få år havde meget korn og ualmindelig god græsning i de efterhånden større og større opdyrkede pletter. De brakkede hele tiden lyngen, der hvor den groede højest, for der var jorden bedst. Børnene hjalp til, de var dygtige, og de gravede grøfter så vandstanden sænkedes i den meget sandede jord.

I vinterhalvåret var Otto Jensen fortsat omgangslærer. Hans ry var godt, og han fik kortere og korter til arbejde og var kun sjældent hjemmefra i flere døgn. Han kunne derfor gøre mere ved planlægningen derhjemme.

De blev udsat for ildebrand. Alt nedbrændte, men de fik skadeserstatning, og det kom familien til gode at Otto Jensen, før de flyttede til Mallehøje, havde arbejdet som murerarbejdsmand.

De fik en pæn ejendom ud af det, og mere end halvdelen af de 140 tdr. land var nu brugbar ager og eng.

Tiderne var gode i 1850`erne. Børnene voksede til, og der blev købt en hedeparcel i Sønder Omme sogn. Efterhånden som denne parcel opdyrkedes, blev de enige om at dele gården i to.

Otto Jensen holdt ved sit vinterarbejde som lærer, og ville ikke bekymre sig om, at sønnerne delte gården. Der var 75 tdr. land til hver. Den ældste Peder Hansen fik den vestlige del, og ældste fællesbarn Hans Peder Ottosen fik den østlige. Peder giftede sig, så det var Hans Peder Ottosen der havde mest brug for, at forældrene blev boende hos ham. Moderen virkede som husbestyrerinde, og faderen tog mere og mere skolearbejde til sig. I 1868 bevilgedes han pension. Han døde i 1893, og hans kone 12 år tidligere i 1881.

Det var hårdt at være hedebonde, så Hans Peder Ottosen tog en fodermesterplads på en nordfynsk herregård i årene 1861,62 & 63 . Han gik hver vinter den lange vej til Fyn og hvert forår den samme vej tilbage til Mallehøje Østergaard. Lønnen var sølle 40 rigsdaler for 5. måneders arbejde. Om sommeren gravede han grøfter og forbedrede jorden derhjemme.

Han giftede sig i 16. December 1864, med den 4 år ældre, Pouline Justine Nielsen. Altså 6 uger efter fredsslutningen af 1864 krigen.

Det var en god tid på Mallehøje. Ægteparret var både flittige og nøjsomme, så der kom bedre økonomiske vilkår til hjemmet.

Trækstudene afløstes af et spand heste, og der blev anskaffet en fynsk vogn med polstrede sæder, malet undervogn og trappe på begge sider. Så nu kunne der køres statsligt til kirke, og besøges slægt og venner. Bedriften forbedres og overskuddet voksede ,og de fik bræddegulv i soveværelse og stue.

I 1875 –76 blev de 2 korte huse forlængede og der blev bygget 2 nye huse. Gården var nu 4-længet. Der var stor fremgang på Mallehøje Østergaard. Parret fik 3 børn . Begge de gamle døde i foråret 1889, samme år som de kunne have fejret sølvbryllup.10 dage efter Poulines død stod den ældste søns bryllup.

Niels Poulsen Ottosen arbejdede hjemme i sommermånederne og gik som uldkræmmer mellem Ringkjøbing og Esbjerg hver vinter. De fik et godt øje til hinanden, og d. 25. Juli 1886 friede Niels Poulsen Ottosen. Han fik ja, og de blev ringforlovet på Marias fødselsdag d. 26. Januar 1887. Som tidligere nævnt blev parret gift d.18. Maj 1889, kun 10 dage efter moderens død. brylluppet blev holdt i stilhed i hjemmet. De havde et mere end lykkeligt ægteskab. Alting lykkedes så godt for dem, de nød hinandens og børnenes selskab i årene frem til Marias sygdom og død 26. Juli 1906, kun 36 år gammel.

Niels Poulsen Ottosen blev enkemand i en alder af 38 år med to børn på henholdsvis 15 & 17. Det var for tidligt , han måtte have en husbestyrerinde til gården, og søgte derfor i Højskolebladet. En yngre enke med en pige på 9 år henvendte sig, og hun startede i pladsen d. 1. November 1907. De giftede sig 2. Oktober 1909.

Efter vielsen fortsatte Niels Poulsen og Caroline deres daglige virke på Mallehøje, drev landbrug og passede haven. I 1922 overlod de gården til sønnen Peter Alsted Ottosen. Der blev bygget nyt stuehus til de unge nygifte, mens Caroline og Niels Poulsen stadig boede i det gamle. Lysten til at plante samt Carolines lyst til at gense de dejlige løvtræer, blev større og større, og en udflugt til Sønderjylland i sommeren 1923, gjorde for alvor udslaget.

De blev enige om at fælde de gamle graner til fordel for løvtræer. De arbejde begge hårdt med beplantning og stensætninger i parken. De havde god tid til det, da de jo havde afstået gårdens daglige drift til søn og svigerdatter. N. P. Ottosen bliver opfordret til at søge en konsulentstilling af Give og Omegns plantningsforening. Han var dygtig, og brugtes også som anlægsgartner.

I 1928 tildeltes N. P. Ottosen, plantningsforeningens sølvbæger, og bliver inviteret til foreningens årsmøde i Sæby, for at modtage dette. Denne tur gav ham endnu mere inspiration.

Der skulle rejses en sten for " Det danske hedeselskab"s stiftelse 28/3-1866 " ( Det er jo den selv samme dag N. P. Ottosen er født ) Flere andre sten blev lavet i foråret. Der blev også rejst en talerstol og der blev senere afholdt flere store sommermøder i parken.